Bookmark and Share

Det arkæologiske hold

 

Det canadisk-nunavut-danske arkæologiske hold graver på filmen efter spor af Thule og Dorset kulturerne. På mange måder har netop disse udgravninger bidraget til vores forståelse af det østlige Arktis’ forhistorie. Jørgen Meldgaard fra Danmarks Nationalmuseum ledede udgravningerne, hvori også filmfotografen og antropologen Richard Emerick deltog. Jægeren og kunstneren Pacomê Qulaut og missionæren Father Guy-Mary Rousseliére spillede centrale roller både ved afdækningen af strukturerne og i fortolkningerne af de forhistoriske fund. De bidrog med viden om lokalområdet og diskuterede sammenhænge mellem fundene og udsagn fra den rige mundtlige tradition, som fandtes - og stadig findes - i Igloolik området. På filmen ser man den første knogle fra en Tunit/Dorset mand, en underkæbe, der nogensinde er fundet. Denne og andre knogler findes i dag på the Canadian Museum of Civilization.

Se filmen fra Igloolik om det arkæologiske hold (filmen åbner i det samme vindue)