Sen-istidens Danmark: menneske og naturmiljø
Koloniseringen af Danmark er historien om menneskets tilpasning til et miljø under konstant forandring. Fra et subarktisk landskab med tundra vegetation og sæsonbestemt jagt på trækkende rensdyr til permanente bosættelser i et skovklædt landskab.
Forskningsprojektet Sen-istidens Danmark: Mennesker og naturmiljø har til formål at belyse menneskets indvandring og etablering under sidste istids afslutning. Denne periode dækker næsten 5000 år og rummer fire forskellige kulturperioder, hvorfra der i de senere år er fremkommet mange nye og spændende fund. De naturgivne forhold som mennesket har været underlagt var præget af voldsomme og ofte dramatiske ændringer. Feedback mekanismer i det globale klimatiske system bevirkede at klimaet gentagende gange skiftede mellem varme- og kuldeperioder, hvor gennemsnitstemperaturen inden for få årtier ændredes mere end 10 grader.
Koordinator: Morten Fischer Mortensen
Øvrige deltagere
Charlie Christensen
Anders Fischer
Peter Steen Henriksen
Jørgen Holm
Jens Fog Jensen
Cathrine Jessen
Lykke Johansen
Christoffer Buck Pedersen
Peter Vang Petersen
Projektet startede i 2009 og forventes afsluttet i 2013