Fra begyndelsen af det det 17. århundrede var Holland den førende hvalfangernation i Nordatlanten, og Amsterdam var centrum for handlen med hvalprodukter. En stor del af hvalfangsten gik dog fra bl.a. Hamborg, ligesom både England og Danmark meldte sig på banen i 1700-tallet. Disse aktører var afhængige af en arbejdsstyrke, som i vid udstrækning kom fra de nordfrisiske øer. Kaptajner herfra forstod at drage fordel af deres kendskab til søfart og handel i Nordsø-regionen og bragte til gengæld materiel velstand med hjem. Denne velstand er især tydelig i hjemmene, de såkaldte kommandørgårde, som bl.a. er kendetegnet af overdådigt malede paneler og lofter, importerede fajancer og fliser, samt andet inventar fra Nordtyskland og Holland.  

Projektets udgangspunkt er de kommandørgårde, der i dag findes på henholdsvis Frilandsmuseet i Sorgenfri og på Rømø, men ikke mindste de familier på de nordfrisiske øer, hvor mændene deltog i den nordatlantiske hvalfangst. Formålet er at undersøge, hvordan deltagelsen i hvalfangstindustrien påvirkede og afspejlede sig i den materielle kultur, den sociale organisation og den kulturelle horisont på øerne – vel vidende, at hvalfangsten hverken var den eneste levevej for beboerne på øerne eller den eneste forbindelse til omverdenen. Den overordnede problemstilling søges besvaret gennem udforskning af en række temaer, som alle er indbyrdes forbundet, men hvor fokus for hvert enkelt tema er forskudt i forhold til de øvrige. Temaerne rækker alle på forskellig måde ud over lokaliteten og knytter an til nogle større økonomiske og kulturelle sammenhænge. Et overordnet metodisk og teoretisk problemfelt er derfor, hvordan man forener den lokale historie med den store historie om hvalfangsten.  

Projektets temaer:

Materiel kultur, social status og kulturel horisont

Social organisation og køn

Netværk og kulturel horisont

Risikohåndtering og kulturel horisont

Den internationale kontekst

Koordinator: Projektseniorforsker, Ph.d. Christina Folke Ax