Arkæologiske fund fra de arktiske områder er ofte i forbløffende god bevaringstilstand. Især fra permafrosne områder er der kun sket en meget beskeden nedbrydning, og for eksempel de grønlandske køkkenmøddinger rummer meget velbevaret materiale.

Med en global opvarmning kan der dog ske drastiske ændringer: Når toppen af de frosne køkkenmøddinger tør op, kan der dels ske en fysisk transport af materiale ned gennem møddingen, dels ske en øget kemisk og biologisk nedbrydning af det organiske materiale. Formålet med dette projekt er at afklare, hvordan nedbrydningen afhænger af temperaturen og prøve at modellere nedbrydningshastigheden i fortiden, i dag og i fremtiden.

Undersøgelserne vil følge tre spor: Sammenligning af arkæologiske genstande udgravet på forskellige tidspunkter; måling af miljøforholdene ved feltbesøg og med automatisk udstyr; samt måling af nedbrydning ved forskellige temperaturer i laboratoriet. Resultaterne bruges til at vurdere den fremtidige bevaring af møddingerne og eventuelle behov for afbødende tiltag. Undersøgelserne fokuserer på bopladsen Qaja ved Ilulissat Isfjord.  

Koordinator: Henning Matthiesen, Bevaringsafdelingen

Øvrige deltagere:

PhD Jørgen Hollesen

Konservator Jan Bruun Jensen

Etnografisk samling, Nationalmuseet

Geografisk Institut, Københavns Universitet

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv

Zoologisk Museum

Projektet forløb fra 2009 til 2014

Hør forskerne Jørgen Hollesen og Henning Matthiesen fortælle om Qaja i DRs program Alletiders Historie.

Nationalmuseets bevaringsafdeling undersøger i et nyt forskningsprojekt hvordan klimaændringer påvirker de permafrosne arkæologiske lag på Qajaa bopladsen i Grønland. Projektet er en del af museets store satsning Nordlige Verdener og foregår i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum.

Et automatisk kamera tog fra august 2010 til juli 2011 et billede hver dag kl. 12.00. Billederne er blevet sat sammen til en film, der helt unikt viser, hvordan forholdene på Qajaa varierer i løbet af året.

I februar 2011 drog to af Nationalmuseets forskere afsted for at besøge Qajaa bopladsen om vinteren. Formålet var at besigtige det automatiske måleudstyr, hente data fra og undersøge sne og is-forholdene. Turen foregik med båd og hundeslæde. Der blev på trods af -25 °C overnattet i telt, hvilket gav anledning til at opleve en af de smukkeste solopgange man kan forestille sig.